Vinterophold
Forudsætninger
Der findes ikke konkret lovgivning, hvori det fastsættes, at kolonihaver ikke må anvendes til helårsbeboelse.
Den tilladte anvendelse af kolonihaver er typisk fastsat i lejekontrakterne, haveforeningens egne vedtægter, tinglyste deklarationer og lokalplaner.
Den konkrete anvendelse har desuden været betinget af praktiske forhold, såsom husenes størrelse og kvalitet, lukning af vand i vinterhalvåret
o.s.v.
Et udvalg under Miljøministeriet anslog i sin rapport ”Kolonihavernes fremtid” fra 2000, at der findes ca. 62.150 kolonihaver i Danmark.
Af disse står Kolonihaveforbundet for udlejningen af ca. 40.000 haver (ca. 64,5 %). Ca. 6200 af disse haver ligger på jord ejet af Fødevareministeriet v/ Direktoratet for FødevareErhverv, (DFFE), mens de resterende ca. 33.800 haver ligger på jord ejet af kommunerne.
Da de danske kommuner ejer i alt ca. 40.750 kolonihaver står Kolonihaveforbundet for udlejningen af
ca. 83 % af de kommunalt ejede haver.
Lejevilkår
For kolonihaver, der udlejes via Kolonihaveforbundet gælder følgende:
Når en kommune udlejer et kolonihaveområde til Kolonihaveforbundet, indgås der en lejekontrakt mellem kommunen og forbundet.
I disse kontrakter fastsættes normalt, hvad der skal gælde for anvendelsen af kolonihaverne.
Den i omegnskommunerne til København oftest forekommende formulering svarer til bestemmelserne for sommerhuse:
” Bebyggelsen må kun benyttes til beboelse (natophold) i tidsrummet 1.april til 30. september og uden for dette tidsrum til kortvarige ferieophold, weekends og lignende.”
Andre formuleringer kan være ”Husene på den enkelte lod må alene benyttes til sommerophold, d.v.s. beboelse med natophold i tiden 1. april - 30. september”.
Kolonihaveforbundet videreudlejer til den enkelte haveforening på nøjagtig samme vilkår, som er fastsat i kontrakten mellem forbundet og kommunen, herunder også om ophold i haverne i vinterhalvåret.
Den enkelte haveforening udlejer derefter havelodderne på en kontrakt med hver enkelt kolonist.
Her anvendes som oftest Kolonihaveforbundets standardlejekontrakt, der ikke indeholder bestemmelser om vinterophold eller lignende.
Den enkelte kolonihavelejer er dog også bundet af betingelserne i lejekontrakten mellem haveforeningen og Kolonihaveforbundet, der - som nævnt - normalt indeholder bestemmelser om vinterophold, samt af vedtægterne for haveforeningen.
Ca. 90 % af haveforeningerne under Kolonihaveforbundet har vedtaget forbundets nye standardvedtægter, hvoraf det i § 7, stk. 3 fremgår:
”Foreningens bestyrelse er berettiget til at ophæve den indgåede lejeaftale, hvis medlemmet i væsentlig grad misrøgter den lejede havelod eller groft tilsidesætter bestemmelser pålagt området udefra, eller på tilsvarende måde tilsidesætter foreningens til enhver tid gældende vedtægter og ordensbestemmelser.
Grov tilsidesættelse af bestemmelser pålagt området udefra er f.eks. overtrædelse af forbuddet om benyttelse af kolonihavehuset til helårsbeboelse.”
Det fremgår desuden af standardvedtægterne i § 2.2, at:
”Foreningen skal gennem sin bestyrelse bl.a. sikre, at bestemmelser, som er nedfældet i en på området lagt byplan, lokalplan, eller tinglyst deklaration
og lignende, vedrørende det samlede haveområde eller enkelte haver, overholdes og respekteres af foreningens medlemmer.”
Og i § 3.2:
”Medlemmet skal have fast og lovlig folkeregisteranmeldt bopæl udenfor haveforeningen.”
Hvor Fødevareministeriet ved DFFE udlejer til Kolonihaveforbundet, er der ikke i ”hovedkontrakten” mellem DFFE og forbundet fastsat regler om vinterophold/helårsbeboelse, men det fremgår af kontrakterne, at der på det lejede kun må opføres fritidshuse, ligesom kontrakterne generelt indeholder vilkår om, at det lejede skal anvendes til kolonihavebrug.
Eventuelle direkte udtrykte bestemmelser om vinterophold kan derimod være indeholdt i en deklaration tinglyst på området eller fremgå af en vedtaget og tinglyst lokalplan
Privatretlige håndhævelsesmuligheder
Håndhævelse af forbuddet mod helårsbeboelse i kolonihaver – først og fremmest ved eksklusion og opsigelse af kolonistens lejekontrakt - kan afhængigt af udlejningsformen foretages af enten ejeren af området eller den enkelte haveforenings bestyrelse med bistand fra Kolonihaveforbundet.
Det skal oplyses, at uanset hvem der forsøger at håndhæve forbuddet gælder det, at de generelt noget upræcise bestemmelser om, hvad man må i sin kolonihave i vinterhalvåret, herunder bestemmelserne om tilladte kortvarige ophold i kolonihavehusene i vinterhalvåret, gør det meget vanskeligt at håndhæve forbuddet mod helårsbeboelse.
Problemet ligger - i, at domstolene lægger bevisbyrden hos haveforeningen, og det kan være overordentlig svært at løfte denne med ”sommerhusformuleringen”
Kolonihaveforbundet oplyser, at sagsgangen i en eksklusionssag i en haveforening under Kolonihaveforbundet er den, at foreningen under henvisning til foreningens vedtægt ekskluderer under henvisning til den paragraf, der giver mulighed herfor.
Kolonisten protesterer, og foreningen er herefter nødsaget til at opnå en dom over kolonisten for at kunne udsætte vedkommende ved fogdens hjælp.
- Retten tager stilling til, om formaliteterne er overholdt.
- Dette giver ikke foreningen problemer.
- Retten tager dernæst stilling til, om kolonisten rent faktisk har beboet haven hele året i strid med vedtægtsbestemmelsen, deklarationen, lokalplanen eller lign..
Når kolonisten så i den forbindelse henviser til, at det er tilladt at opholde sig i haven i vinterhalvåret i weekends, kortere ferier o. lign., og at han/hun netop er blevet antruffet af foreningens bestyrelse i en af de nævnte situationer, finder retten ikke ulovlig helårsbeboelse bevist.
I de sidste par år, hvor problemet med helårsbeboelse er blevet synliggjort, har Kolonihaveforbundet på forskellig vis forsøgt at standse ulovlighederne.
Først ved at opfordre de berørte foreninger til at anlægge retssager imod de kolonister, som man mente at kunne dokumentere havde fast beboelse i haven.
Alle disse sager er, ifølge Kolonihaveforbundet, faldet ud til kolonistens fordel, da retten ikke har fundet det dokumenteret, at der var tale om helårsbeboelse, uanset nogle bestyrelsers store arbejde med at prøve at bevise dette.
Forbundet har herefter opgivet at føre flere retssager og har i stedet for
søgt at få kommunerne til at skærpe formuleringen vedrørende ophold i haven i tidsrummet fra 1. oktober til 30. marts.
Kolonihaveforbundets arbejde for at få kommunerne til at skærpe formuleringerne om ophold i kolonihaverne i vinterhalvåret har i Århus Kommune ført til, at der i lejekontrakten med forbundet, som omhandler ca. 3300 haver ud af i alt ca. 3700 haver i Århus, er blevet aftalt følgende tillæg til lejekontrakten:
"I perioden fra 1. oktober til 31. marts er det ikke tilladt at opholde sig i haveparcellerne i tidsrummet fra kl. 21.00 til kl. 07.00.
Overtrædelse af bestemmelsen kan være opsigelsesgrund. Kredsen er ansvarlig for overholdelse af bestemmelsen.
" Bestemmelsen træder i kraft, når nærværende tillæg er underskrevet af begge parter.”
Denne formulering finder Kolonihaveforbundet vil muliggøre, at helårsbeboelse kan bevises ved domstolene, da kolonisten ikke kan undskylde sig med mere eller mindre fantasifulde forklaringer.
Forbundet finder endvidere, at det kunne være hensigtsmæssigt at supplere med følgende:
"Kredsen og den enkelte bestyrelse er forpligtet til at opsige lejere, der ikke overholder denne bestemmelse”,hvis det ovennævnte tillæg til lejekontrakten skal anvendes generelt for haveforeninger under Kolonihaveforbundet.
Lejekontrakten imellem udlejer (typisk kommune eller staten) og kolonihaveforbundet kan i princippet ændres efter almindelige aftaleretlige regler i hele lejekontraktens løbetid, såfremt forbund og udlejer kan blive enige herom.
Desuden har alle lejekontrakterne en begrænset løbetid og vilkårene - også for de varige haver - skal derfor genforhandles, når kontrakterne udløber.
Det giver på sigt en mulighed for at få et forbud mod helårsbeboelse ind i lejekontrakterne for eksisterende kolonihaveforeninger.
Fødevareministeriet og Skov- og Naturstyrelsen har imidlertid fremført , at det er tvivlsomt om der er hjemmel til at indføre en generel regel i lejekontrakterne med forbud mod ophold mellem kl. 21.00 og 07.00 i vinterperioden, når reglen ikke har grundlag i kolonihaveloven, planloven eller lokalplaner udfærdiget af de kompetente planmyndigheder.
De to myndigheder finder endvidere, at det vil være uholdbart i lejeaftalerne at indføre et meget vidtgående forbud, når formålet i det væsentlige er af bevismæssig karakter, navnlig når det ligger klart, at ingen offentlig myndighed kan påtage sig at føre tilsyn med regelens overholdelse.
Bestemmelsen i kolonihavelovens § 8 er i modsætning til den skitserede aftalebaserede regel offentligretlig og er derfor undergivet kommunalt tilsyn og strafferetlig sanktionering.
Kommunernes håndhævelsesmuligheder (som ejer af jorden)
I de tilfælde, hvor kommunerne udlejer deres kolonihaveområde(r) til Kolonihaveforbundet, der herefter videreudlejer til den enkelte forening, er kommunernes håndhævelsesmuligheder begrænsede.
Hvis en enkelt kolonist forsynder sig mod de gældende regler om vinterophold, er kommunens eneste sanktionsmulighed at opsige kontrakten for hele haveforeningen.
Derved straffes både synderen og lovlydige kolonister i haveforeningen, og haveforeningernes lyst til at angive helårsbeboere i kolonihave-foreningerne kan derfor være begrænset.
Desuden vil en kollektiv opsigelse formodentlig ikke være i overensstemmelse med det grundlæggende proportionalitetsprincip i forvaltningsretten.
Problemet er særlig udtalt i Københavns, Århus og Aalborg kommuner. Hvis en enkelt haveforening overtræder bestemmelserne i lejekontrakten og f.eks. ser gennem fingre med helårsbeboelse, kan kommunen ikke sanktionere overfor den enkelte forening, men skal teoretisk set sanktionere overfor alle de foreninger, der er omfattet af lejekontrakten.
D.v.s., at hvis kommunen f.eks. vil opsige lejekontrakten for en forening på grund af misligholdelse, vil opsigelsen komme til at omfatte alle haveforeningerne.
Det skyldes, at langt hovedparten af de kommunalt ejede kolonihaveområder i disse byer er reguleret af én lejekontrakt mellem kommunen og Kolonihaveforbundet.
Konceptet er, at lejekontrakten indeholder alle de for haveforeningerne aftalte vilkår, og så opremses haveforeningerne i kontrakten.
I kolonihaveforeninger, hvor kommunen udlejer sin jord direkte til den enkelte haveforening eller direkte til hver enkelt kolonist, vil håndhævelsesmulighederne afhænge af lejekontrakternes indhold.
Kolonihaveforbundets håndhævelsesmuligheder
Kolonihaveforbundet indgår, som nævnt, lejekontrakten med den enkelte forening, der herefter videreudlejer til den enkelte kolonist.
Forbundet kan derfor ikke fra central side skride til opsigelse af enkeltmedlemmer, der bebor deres kolonihave hele året, men forbundet kan støtte den lokale foreningsbestyrelse, såfremt foreningen fører retssag.
Der ville ikke være noget i vejen for, at forbundets kongres traf en bestemmelse om at lave strammere regler for ophold i vinterhalvåret.
Kolonihaveforbundet kan til enhver tid skærpe udlejningsvilkårene i forhold til udlejers vilkår, men ikke lempe på udlejers vilkår.
Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at skærpelsen ikke må være i strid med gældende lejekontrakter, men det vil de da normalt heller ikke
være, hvis forbundets standardkontrakter er anvendt.
Det skal samtidig tages i betragtning, at Kolonihaveforbundet er opbygget på en måde, så medlemsforeningerne i vid udstrækning er autonome.
Hvis de lokale foreninger ikke følger og håndhæver de nye skærpede bestemmelser, vil Forbundet ikke hae nogen sanktionsmulighed for at håndhæve bestemmelsen, udover at få haveforeningen udmeldt af Forbundet, hvilket ikke kan betragtes som en brugbar løsning.
Haveforeningernes håndhævelsesmuligheder
De enkelte haveforeningers håndhævelsesmuligheder er omtalt ovenfor. Haveforeningerne har, som oplyst af Kolonihaveforbundet, problemer med bevisførelsen, hvis der ikke er klare regler for, hvornår man må opholde sig i sin have, og hvornår man ikke må.
Haveforeningerne under Kolonihaveforbundet kan imidlertid ved flertal via egne ændringer af vedtægter skærpe bestemmelserne om vinterophold og dermed lettere bevise ulovligt ophold.
Det er dog en forudsætning, at det fremgår af lejekontrakten, at lejer skal respektere de til enhver tid gældende vedtægter.
Hvis lejekontrakterne ikke indeholder en sådan eller lignende bestemmelse må haveforeningerne formodentlig afvente gældende kontrakters udløb og kan kun skærpe bestemmelserne for fremtidige kontrakter, herunder når nye kolonister overtager haverne.
Offentlige myndigheders håndhævelsesmuligheder
Lokalplanlægning og miljøregulering (kloakering)
Kommunerne kan i lokalplaner fastsætte bindende regler for et områdes anvendelse, f.eks. fastsætte bestemmelser om at et område kun kan anvendes som kolonihaver, og at ophold i haverne kun er tilladt i en eller flere nærmere angivne perioder om året.
Kommunens ønsker om områdets anvendelse skal fremgå i eksplicitte bestemmelser i lokalplanen.
Kommunen kan herefter i givet fald håndhæve bestemmelserne over for kolonisten, f.eks. med påbud efter planlovens regler.
Håndhævelse af lokalplaner og deres bestemmelser påhviler kommunerne (planlovens § 51, stk. 1), og man kan f.eks. meddele kolonister påbud om at ophøre med ulovlighederne efter forudgående varsling (lovens § 63).
Påbud fra en kommune om, at anvendelse af en kolonihave som helårsbeboelse skal ophøre, er således muligt.
Hertil kommer kommunernes muligheder for at anlægge straffesager mod de kolonister, der ikke lovliggør et ulovligt forhold og ved dom får meddelt et påbud om at berigtige et ulovligt forhold, jf. planlovens § 63.
Domstolene kan idømme kolonister, der overtræder lokalplanbestemmelser eller undlader at efterkomme et påbud om at berigtige et ulovligt forhold, bødestraf, jf. planlovens § 64, og lovliggørelsespåbud efter planlovens § 63 kan søges gennemtvunget ved idømmelse af tvangsbøder efter
retsplejelovens § 997, stk. 3.
Nye lokalplanbestemmelser kan imidlertid ikke sætte eksisterende lovlig anvendelse ud af kraft.
Det må dog formodes, at der i langt de fleste tilfælde foreligger en lejekontrakt, der fastslår, at kolonihaven ikke må helårsbebos, og ofte også en lokalplan eller byplanvedtægt, der udlægger området til kolonihaver.
Nye lokalplaner, der fastsætter bestemmelser, der er i overensstemmelse med f.eks. lejekontrakterne for så vidt angår forbud mod helårsbeboelse, kan derfor umiddelbart anvendes til håndhævelse af forbuddet.
I de tilfælde, hvor der ikke allerede er helårsbeboelse i et kolonihaveområde, når lokalplanen vedtages, kan lokalplanen desuden forbyde helårsbeboelse, selvom forbuddet ikke fremgår af lejekontrakten.
Når det gælder eksisterende helårsbeboelse kan forbuddet mod helårsbeboelse derimod kun håndhæves ved hjælp af lokalplanen, hvis lokalplanens bestemmelser herom allerede er gældende, f.eks. i lejekontrakten.
- Som nævnt i afsnittet om privatretlig regulering kan det imidlertid være vanskeligt at bevise, at en kolonihave helårsbebos, når der er fastsat upræcise bestemmelser såsom:
- ” Bebyggelsen må kun benyttes til beboelse (natophold) i tidsrummet 1.april til 30. september og uden for dette tidsrum til kortvarige ferieophold, weekends og lignende.”
- Hvis det er en bestemmelse af en sådan type, der hidtil harværet gældende for et kolonihaveområde, kan kommunen ikke med en ny lokalplan skærpe denne bestemmelse til f.eks. helt at forbyde natophold i vinterhalvåret.
Kommunerne kan heller ikke bruge forbud efter planlovens § 12, stk. 3 til at hindre, at kolonihavehuse ændrer anvendelse til helårsbeboelse.
Kolonihaver er offentlige formål, og det fremgår af bestemmelsen, at der ikke kan nedlægges forbud, når et område er udlagt til offentlige formål.
I relation til et eventuelt ønske om at anvende lokalplaninstrumentet til helt at forbyde natophold i vinterperioden, f.eks. fra kl. 21.00-07.00, er det Skov- og Naturstyrelsens opfattelse, at et sådant forbud næppe vil kunne gennemføres ud fra en planlægningsmæssig begrundelse – ej heller ud fra et
ønske om at lette bevisbyrden ved ulovlig helårsbeboelse.
Kommunerne har imidlertid en anden mulighed, der indirekte kan virke mod ulovlig helårsbeboelse.
Kommunerne kan udarbejde lokalplaner for alle kolonihaveområder (ikke kun de kommunerne selv ejer), og fastsætte nærmere bestemmelser f.eks. for kolonihavehusenes størrelse.
Reglerne vil komme til at gælde for fremtidigt byggeri i haverne, herunder også udvidelser af eksisterende byggeri, og vil således kunne sætte grænser for det Kommunernes Landsforening udtrykker som: ”væsentlige investeringer i de varige kolonihavers tilstand og indretning, således at de i stigende grad kommer til at ligne almindelige parcelhuse og gøres til genstand for ulovlig helårsbeboelse”.
Hvis der bygges kolonihavehuse i strid med lokalplanbestemmelserne kan kommunen kræve nedrivning.
Københavns Kommune har dog fremført, at brugen af lokalplanen som instrument til at styre størrelsen af husene kan indebære store tilsyns- og registreringsforpligtelser for kommunen, især når det gælder eksisterende områder, hvor der jo vil være mange huse, der er for store allerede i dag.
Kommunen har desuden peget på, at der kan blive tale om et relativt ressourcekrævende arbejde, hvis der skal udarbejdes lokalplaner for alle kolonihaveområder i en kommune for at regulere helårsbeboelsen.
Det er imidlertid muligt med hjemmel i planloven at udarbejde "temalokalplaner", der dækker bredt i en kommune.
Det er således en mulighed, at kommunen udarbejder én samlet lokalplan med det formål at regulere helårsbeboelsen i samtlige kolonihaveområder.
En sådan lokalplan kunne også regulere andre forhold omkring kolonihaver.
Lokalplaninstrumentet kan derimod ikke anvendes til at fastsætte bestemmelser om, at der skal lukkes for vandforsyningen i vinterhalvåret.
Det er der ikke hjemmel til i planloven.
Vandtilførsel, herunder Vandforsyningsloven og privatretlige
muligheder for at lukke for vandet
om vinteren
Lukning for vandforsyningen til et kolonihaveområde i vinterhalvåret kan betragtes som et redskab, der kan medvirke til at begrænse ulovlig helårsbeboelse af kolonihaver, men ikke i sig selv tilstrækkelig til at hindre helårsbeboelse.
Spørgsmålet er imidlertid, om en forsyningsvirksomhed (typisk kommunen) – i henhold til vandforsyningsloven - kan begrænse retten til vandforsyning til en ejendom, fordi man ønsker at begrænse helårsbrug af kolonihaverne.
Vandforsyningsloven regulerer områdets forsyning med vand fra vandværk til forbrugere.
Det fremgår af loven, at et vandværk som udgangspunkt har pligt til at forsyne en ejendom, hvor der ligger hovedvandledning nær dem, der ønsker vand. Det gælder også i situationer, hvor kolonisterne ønsker, at der føres helårsvand helt ind til det enkelte kolonihavehus.
Ordlyden i vandforsyningsloven åbner ikke mulighed for en begrænsning af retten til vand.
Hertil kommer, at det er et almindeligt forvaltningsretligt princip, at forsyningsvirksomheder ikke må varetage interesser, som ikke har forbindelse med forsyningsvirksomheden.
Vandforsyningslovens bestemmelser har ikke til formål at regulere spørgsmålet om helårsbeboelse af visse ejendomstyper.
Noget andet er, at en ejendom eller et område som helhed, f.eks. et kolonihaveområde med én indgang til området med vandforsyning (et hovedstik), kan vælge at lukke for vandtilførslen til ejendommen eller området ved at lukke for hovedstikket og dermed lukke for vandtilførslen til ejendommen eller til områdets kolonihavehuse.
Vandforsyningen har kun pligt til at føre vandet frem til hovedstikket - om dette stik er åbent eller lukket er ikke vandforsyningens anliggende.
Dette beror på haveforeningens egen beslutning eller på krav fastsat i kommunens udlejningskontrakt.
Kommunen kan med sin ”anden kasket” som ejer (ikke vandforsyningsmyndighed) og udlejer af kolonihavejorden i lejekontrakten stille krav om lukning for hovedledningen i vinterhalvåret.
Det samme gør sig gældende for strømforsyningen, hvis det er teknisk muligt at lukke for strømmen ved en hovedindgang til kolonihaveområdet.
Kommunen bør dog i relation til spørgsmålet om lukning af vandet være opmærksom på, om der er brandhaner i området der betinger, at der af brandsikkerhedsmæssige hensyn skal være åbent for vandet hele året.
Som nævnt tidligere er Kolonihaveforbundet opbygget på en måde, således at medlemsforeningerne i vid udstrækning er autonome.
Der ville imidlertid heller ikke i forhold til vandforsyningen være noget i vejen for, at kongressen traf en bestemmelse om lukning for vandet i vinterhalvåret. Kolonihaveforbundet kan imidlertid ikke ”tvinge” sine medlemmer til at træffe en sådan kongresbeslutning, og forbundet vil heller ikke på dette punkt have nogen sanktionsmulighed for at håndhæve bestemmelsen, udover at få haveforeningen udmeldt af forbundet.
- Man ikke skal overvurdere betydningen af at lukke for vandet i kolonihaveforeningerne om vinteren. Erfaringerne viser, at folk – hvis de vil – skaffer sig vand på anden vis, men lukning for vandet har dog en væsentlig signalværdi.
Byggelovgivningen
Byggelovgivningen er ikke indrettet således, at der er fastsat regler for, hvad huse af forskellige typer må anvendes til.
Der stilles derimod krav til huses indretning alt efter deres faktuelle benyttelse.
De nuværende bygningskrav til kolonihavehuse afspejler således, at der generelt er tale om huse, der ikke er påtænkt anvendt til helårsbeboelse.
Der er således en række krav til helårshuse, som ikke gælder for kolonihavehuse.
Byggeloven kan således ikke anvendes til at forhindre helårsbeboelse af kolonihavehuse, og kommunerne har dermed ikke håndhævelsesgrundlag på dette område.
Det fremgår, at offentlige myndigheder, der ejer og udlejer jord til kolonihaveformål, ikke kan indgå en frivillig aftale med kolonihaveforeningen/Kolonihaveforbundet og herigennem indføre forbud mod ophold i kolonihavehusene fra kl. 21.00 – 07.00 i vinterhalvåret, hvis formålet alene er at skaffe sig beviser for ulovlig helårsbeboelse, når myndigheden i øvrigt ikke har noget imod enkelte overnatninger i vinterhalvåret.
De offentlige myndigheder skal respektere de offentligretlige principper, der bl.a. indebærer hensyntagen til proportionalitetsprincippet.
Således må på baggrund af ovenstående konkludere, at en holdbar privatretlig løsning på problemerne med ulovlig helårsbeboelse ikke synes muligt
Mulighederne for håndhævelse via lokalplanlægning finder vi heller ikke tilstrækkelige.
Kommunerne vil ganske vist kunne udstede lokalplaner for kolonihaveområderne med regler for områdernes anvendelse, men nye lokalplaner kan ikke få virkning for ”eksisterende lovlig anvendelse”.
Da det må antages, at langt de fleste kolonihaver har mulighed for lejlighedsvist ophold i vinterhalvåret, kan denne eksisterende lovlige anvendelse ikke via lokalplanlægning indskrænkes med et totalt forbud mod overnatning i vinterhalvåret, og derved vil mulighederne for at bevise helårsbeboelse ved domstolene fortsat være dårlige.
Direktoratet for FødevareErhverv er af den opfattelse, at der i forbindelse med indførelsen af begrebet ”varige kolonihaveområder”
i kolonihavelovens § 3, er opstået det problem, at mange havelejere misforstår dette forhold og sidestiller det med en uopsigelighed.
- Direktoratet finder, at der er behov for en oplysningsindsats i forhold til den enkelte havelejer om, at ”varige kolonihaveområder” ikke er ensbetydende med, at disse kolonihaveområder er uopsigelige, såfremt vilkårene for de indgåede lejemål ikke overholdes.
Dette være sig kontraktvilkår eller vilkår som fremgår af vedtægter, lokalplaner o. lign.
Dette gælder også for den enkelte kolonihave.
Oplysningsindsatsen kan naturligt ske i forbindelse med en evt. lovændring, der har til formål at tilvejebringe en egentlig lovhjemmel til håndhævelse af forbuddet mod helårsbeboelse.
Direktoratet finder at denne lovhjemmel mest naturligt hører hjemme i kolonihaveloven, men kan alternativt foreslå, at der indsættes en bestemmelse om kolonihaver i planloven i retning af lovens § 40.
Havebladet den, 07.03.2024
